Kort om PLCom PLCom er en sammentrækning af orderne Power Line Communication. Et PLCom netværk etableres ved at tilslutte PLCom modemer til el-nettet på de steder, hvor der ønskes et dataudtag (en almindelig stikkontakt benyttes).
PLCom modemer forhandles i to pakker, Duomega og Solomega:
Solomega: Pakke med et PLCom modem 701 + kabler (Skal konfigureres) Duomega: Pakke med to PLCom modemer 701 + kabler. (Modemerne er konfigureret ved levering).
Til programmet leveres endvidere en PLCom DIN 7000 enhed, som benyttes i større installationer op til ca. 2500 m². Denne enhed benyttes ofte som tilslutningspunkt for Internet. PLCom DIN 7000 kan monteres på en DIN skinne, og kan tilsluttes flere af el-nettes faser for at sikre en optimal datakommunikation i el-nettet.Software Til opsætning af enhederne benyttes 'ILV Configuration tool', som er et softwareprogram. Programmet kan downloades ved at klikke på linket nederst på denne side. Softwaren installeres ved at gemme filen lokalt, og dobbelklikke på den i stifinderen. Følg anvisningerne på skærmen. Under installationen bliver du bedt om at installere 'WinPCap'. Dette program installeres automatisk under installationen. Uden dette program, kan konfigurationssoftwaren ikke køre. Efter installationen aktiveres konfigurationssoftwaren ved at klikke 'Start' > 'Programmer' > 'ILV Configuration tool'. Programmet har sin egen hjælpefil, som aktiveres ved at trykke F1.
 
|